About Christina

Velkommen!

Jeg er i færd med at lave Danmarks bedste og flotteste onlineunivers til småbørnsfamilier, hvor du vil kunne finde de bedste guides, tests og råd fra førende eksperter. Hvor du vil blive inspireret af de bedste og mest økologiske og bæredygtige brands. Hvor du vil kunne lytte til spændende podcasts med fortællinger fra forældre med en særlig historie og fra iværksættere, som brænder for deres produkt.

Det er planen at den nye side skal lanceres i starten af det nye år.

Men jeg har brug for din hjælp!

Jeg vil gerne lave Danmarks bedste baby- og familieguide. Guiden vil blive opdelt henholdsvis Sjælland, Jylland og Fyn, så du kan finde de bedste steder og aktiviteter nærmest dig.

Så kender du et godt sted, som du synes skal være i vores guide, så skriv endelig til mig på mail@blog.woodlandwonders.com.

Lidt om mig.

Jeg bor i Jægersborg med min mand Søren og vores 2 børn Thomas og Caroline.  Jeg er iværksætter og driver til daglig virksomheden Woodland Wonders Organics, der laver økologisk babygrød og sunde snacks til børn.

Jeg er oprindelig uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet, og arbejdede i mange år i store multinationale firmaer, hvor jeg specialiserede mig i erhvervsjura og kontrakter. Men min verden ændrede sig, da jeg blev mor. Det var første gang, jeg skulle give mad til en anden end mig selv, og det ansvar fik mig til at tænke mere på den mad, vi spiser, mere end jeg nogensinde før havde gjort. Jeg valgte derfor at skifte karrieren ud med noget, jeg følte var mere meningsfuldt – nemlig at udvikle sunde og bæredygtige produkter til børn.

Kærlig hilsen

Christina