Creme Brulée

Jeg har alligevel virkelig en svaghed for den skønne franske dessert. Den lækre sortprikkede og fløjlsbløde vaniljecreme sammen med den sprøde knasende sukkerskorpe er virkelig ganske enkelt uimodståelig.

Til 4 personer

  • 4 æggeblommer
  • 85 g sukker (ca. 1 dl)
  • ½ vaniljestang – kornene heraf
  • ¼ liter piskefløde 38%
  • 1 dl sødmælk
  • 1 spsk sukker

Sådan gør du

  1. Rør æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen med en ske. Rør herefter fløde og mælk i æggeblandingen.
  2. Sigt blandingen og fordel den i 4 ovnfaste skåle (a ca. 2 dl). Stil skålene på en bageplade og bag dem midt i ovnen. 
  3. Cremen skælver når du tager den ud af ovnen, men sætter sig når den er afkølet. 
  4. Stil creme brulérne i køleskabet i mindst 3 timer – uden at dække dem til.

Ved serveringen

  1. Drys de iskolde creme bruléer med sukker og brænd dem med en gasbrænder til sukkeret er smeltet og har taget farve. 
  2. Server straks.

Tips

Cremen må ikke begynde at boble/koge når du bager den. Gør den det så skynd dig at skrue ned for varmen – for muligvis bager din ovn højere end den indstillede temperatur. Den skal have en “glat” overflade. 

I stedet for at bruge en gasbrænder kan du stille skålene med creme brulé i et iskoldt vandbad – gerne med isterninger. Drys med sukker og grill dem øverst i ovnen til sukkeret lige er smeltet og gyldent – hold godt øje, for pludselig går det stærkt. Tag dem ud og server straks.

 

10. november 2019
10. november 2019

RELATED POSTS

LEAVE A COMMENT