Brombæris

Jeg er en af dem, der kan spise is året rundt. Jeg har lavet denne smagfulde brombæriset utal af gange, og den er et kæmpehit hos alle i familien.

Allerhelst laver jeg den til ispinde, men den kan også med fordel serveres som iskoldt tilbehør til en snasket chokoladekage.

Det skal du bruge

  • 300 g brombær
  • 100 g rørsukker
  • ½ vaniljestang
  • 2 spsk. vand
  • ½ l piskefløde
  • 2 dl sødmælk
  • 50 g groft hakket mørk chokolade
  • Ispindeforme og pinde

Sådan gør du

Blend brombær og sukker. Hæld fløde og mælk i en skål, og tilsæt brombærpuréen. Smag til med lidt saft fra en frisk citron.

Kør massen på ismaskine. Hvis du ønsker at lave ispinde, så stop maskinen efter 20 min. Hvis ikke, så forsæt lidt endnu.

Tilsæt evt. lidt hakket mørk chokolade.

Fordel blandingen i formene. Sæt pindene ned i isen og kom det i fryseren. Ispindende kan spises næste dag.
Tag is op af fryseren og hold formen kort ind under den varme hane, så glider is nemmere ud af formene.

Spises straks.

10. november 2019
11. november 2019

RELATED POSTS